Interviews

PrintPrint

Interviews med:

 

De udenlandske keynote talere på konferencen 2010:

Suzanne Bakken, Director at Center for Evidence-based Practice in the Underserved, Columbia University, New York af Lone Stub Pedersen
Jacob Hofdijk, partner i virksomheden Casemix og visepresident for EFMI-IMIA af Lone Stub Pedersen
John Crawford, IBM North East Europes afdeling for Healthcare Solutions af Lone Stub Pedersen
Interviewene fokuserer som dem lavet med de danske keynote talere på den nyeste udvikling, fremtidige udfordringer og hvordan man kan lærer af andres erfaringer.

Øvrige oplægsholdere:

Vagn Nielsen, Afdelingschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet af Gert Galster
Lisbeth Nielsen, kontorchef Danske Regioner af Gert Galster
Michael S. Hansen, repræsentant for RSI og it-direktør i Region Sjælland af Gert Galster

 

 

 

Suzanne Bakken, professor i Biomedical Informatics, Director at Center for Evidence-based Practice in the Underserved, Columbia University, New York. Foredrag: 'Practice-based Evidence: Clinical IT Innovation as an Organizational Knowledge Asset:

 

I: Hvad er de vigtigste sundheds-IT initiativer/udvikling inden for det sidste år?
Suzanne: Det der har haft størst indflydelse i USA i det seneste år er ikke teknologien i sig selv. På grund af den amerikanske 'Recovery and Reinvestment Act' (http://www.recovery.gov/News/featured/Pages/HealthcareIT.aspx) er der investeret fire milliarder dolars i sundheds-IT og kontoret for den nationale koordinator af sundheds-IT-teknologi som typisk har været et kontor med et lille budget har nu dette 'sæt af initiativer' (set of initiatives) som indeholder en række forskellige ting. Tre af dem er værd at nævne.

       1) For fire store problemstillinger har de givet midler til kontrakter til universiteter i USA for at behandle ('address') problemstillingen vedrørende interoperabilitet, sikkerhed, kliniker beslutningsstøtte og en sidste jeg ikke kan huske.

       2) De har også givet midler til 'regional extension centers' rundt om i USA hvor de forsøger at implementere et system kan gå til for at få 'advice' og hjælp. I New York er det Public health and mental hygine der er 'regional extension center'.

       3) De har også givet midler til uddannelses initeativer. Der er forskellige programmer men der er fokuseret på at få sundheds-IT-arbejdsstyrken til at vokse.

Der forsgår en masse: forskning i nogle af de svære problemstillinger ('thorny issues'), give hjælp til implementering og øge arbejds styrken. Ialt giver det momentum.

Man bevæger sig mod kriterier der påvirker betaling for service i USA. Man kræver at sundheds-IT ikke blot er implementeret, men at det er i meningsfuld brug (meaningfully used). Hvis du ikke kan demonstrere at IT'en bruges på en meningsfuld måde ved en række kriterier så får du ikke bestemte midler. Midlerne og straffen (incentives and penelties) er ikke store for de store organisationer, men kan anses for store for de små organisationer. Der er ikke noget der driver udvikingen udover dette. Så det er ikke fremskridt i teknologien, det er de politiske midler der driver udviklingen i USA.

I: Hvad er de største udfordringer for de næste år

 

Suzanne: På den korte løbe baner er det for os i USA at få alle disse initiativer til at ende ud i at rykke noget, og ikke bare en masse penge der ikke gjorde noget. Hvis man tænker længere frem tror jeg at vi virkelig skal tænke på hvordan disse systemer kan støtte det klinikerne har brug for og en af områderne jeg tror er meget under udviklet i hvert fald i forhold til de elektornisk patient journaler jeg kender til er data visualisering. Det er derfor jeg er ret begejstret for det Yalini (præsentation i sesion B2 om 'Arcitectural and usability considerations in the development of a Web 2.0-based EHR interface' på e-sundheds observatoriet) udviklede der tillader klinikeren at bringe ting sammen i bruger interfacet på en måde der er meningsfuld for dem.

 

I: Ser du et problem i hvordan standard systemerne kan understøtte evidens baserede ændringer i kliniske processer?

Suzanne: Mange af de store systemer der har været der i lang tid kan være meget ufleksible og det kan derfor være meget svært at lave den slaks ændringer, jeg er begejstret for at der virker til at være en bevægelse mod mere fleksible systemer der vil gøre det nemmere at ændre praksiser som de udvikler sig og også at gøre det nemmere at få dataen ud af praksis, så du kunne få feedback loops.

I: I Danmark taler man om samarbejde mellem regionerne, men hvordan kan man lærer af de internationale erfaringer?

Suzanne: Man kan dele erfaringer på forskellige måder. Man kan dele processer på et mere narativt niveau, men for fx. 'plan of care' processen er der en arbejdsgruppe indefor den internationale standard organisation som oprindelig udsprang fra arbejde inden for sygeplejen om hvad der var fælles omsorgs processer og hvordan de kan understøttes. Det er alt fra hvordan man kan dele best practices på et kommunikations niveau men også hvordan vi kan få best practice omsat til internationale standarder der ender med at være artefakter der kan deles.

 

Der skal være en kombination af både formelle og uformelle netværk for nogle gange kan de formelle processer tage alt for lang tid. At noget bliver standard tager meget lang tid, men nogle af de uformelle netværk for viden deling er mere fleksible.

 

En af de ting vi har gjort inden for den internationale 'Medical informatics association' i 'Nursing Informatics' arbejdsgruppen er at vi har forskellige arenaer hvor vi deler. Men ting skal selvfølgelig bringes bredere ud for alt er interdiciplinært. Vi har en Wiki som folk kan se på hvor der er nyheder. Vi forsøger at deltage i internationale konferencer og møder. Ikke bare informatics møder men interdiciplinær informatics møder. I cape town havde vi to paneler. En om sundheds standarder og en om personlig sundheds informations systemer. Det tiltrak en meget interdiciplinær gruppe.

 

 

Jacob Hofdijk der holdt foredrag om 'Integrated Care dunding the driver for change. Jacob er Partner i virksomheden Casemix og visepresident for EFMI-IMIA.

I: Hvad er de vigtigste sundheds-IT initiativer/udvikling inden for det sidste år?

Den mest lovende er interessen i den personlige sundheds journal (personal health record) fordi det skaber en ny relation mellem klinikere og patient og specielt hvis den anvendes til kroniske sygdoms håndtering (cronic desease management) vil det være inden for rækkevide af et stigende antal patienter. Det faktum at du kan understøtte behandling ved hjælp af fx internettet bliver accepteret nu og vil ændre paradigmet.

I: Hvad skal være på plads for at få videre udvikling på dette område?

 

Det er vigtigt at folk arbejder sammen på forskellige niveauer. Jeg er lidt biased af vores tilgang med vores behandlings standarder (http://www.dbconderhoud.nl/Over-de-DBC-systematiek/Information-in-english). Personlige sundheds journaler (personal health records) og integreret behandling er på model niveau men hvis du vil gøre det skal du tage med i overvejelserne at vi har mange sygdomme (conditions) du har ikke bare diabetes, men du har måske også andre sygdomme men systemet og det approach du tager skal være bygget til at tage sig af disse og at der er en behandlings plan for patienten og det er derfor vi fokusere meget på kliniske byggesten fordi indenfor en silo kan alle have deres egen terminologi, men hvis du virkelig vil samarbejde så er det nødvendigt at håndtere dette. Fx har 'Diabetes Federal Organisation' udviklet 'my diabetes', og der er en 'my COPD' ect. De har sørget for at have et mere generisk approach. Så den største udfordring er at enes om det punkt på horisonten du gerne vil hen og så få alt til at passe ind.

 

 

I: Hvad er de største udfordringer for de næste år?

Samarbejdet ... At få udbyderne (providers) af IT til at udbyde systemer som er brugbare for både sundheds fremme (prevention) og behandling. Vi havde en konference i Island om 'seamless care' hvor det var mere eller mindre godtaget at vi ikke skulle konkurere, men arbejde sammen for at harmonisere disse begreber. Det bliver en meget svær opgave.

Den største udfordring er hvem der tager ansvaret. Jeg er ikke offentlig ansat, men jeg er hyret til at understøtte og muligøre implementeringen og skabe denne form for initiativer som ikke er ministeriets politik, men ministeriet vil hjælpe med implementeringen og vi har skabt support for dette, men fra ministeriets side ville det have været meget svært. Men jeg forsøger at skalbe mere samarbejde med andre lande for at skabe momentum for at gøre det.

I: I Danmark taler man om samarbejde mellem regionerne, men hvordan kan man lærer af de internationale erfaringer?

Hvad man tit ser hvis nogen fra et andet land eller fra en anden region kommer og diskutere, er at det er lettere at overkomme problemer. Nogen har engang beskrevet det meget godt; hvis man lever tæt sammen så acceptere man ikke at nogen er klogere end du er, fordi du kender dem alle meget godt. Så strukturen er ret fikseret fordi man kender hinanden for godt. Har man en som kommer fra et andet område, hvis han er klogere så er det nemmere at acceptere som en forandring end hvis det kommer fra din egen gruppe, så jeg tror at international samarbejde eller regionalt samarbejde kan hjælpe.

 

Men det er også godt hvis der er en form for policy der siger at dette er hvor vi er på vej hen. For eksempel kan EU ikke gå ind og hjælpe generelt, men for sjældne sygdomme er det accepteret. Der er et europæisk approach fordi viden om at behandle disse patienter er meget lille så hvis du kan skabe en løsning for sjældne sygdomme som også kan anvendes for andre sygdomme er det en måde udenom. Jeg er også igang med et projekt om funding til systic fibrosis og det er meget nemmere at samle folk for at overvej hvordan man vil gøre det og ændre det, og hvis du har sådan en model kan man eventuelt også anvende det for andre områder. Jeg kalder der 'stealth operation' - du flyver under radaren. Jeg har samtygge mellem mange udbydere (providers) og folk inden for feltet om at tage det næste skridt. Det er stadig en udfordring, og investeringen i systemerne er store. Det vi gjorde var at åbne kliniske standarder og derefter åbne IT standarder. Disse skal være sammenhængende for det er nemme at skabe konsensus om de kliniske standarder og så linke de andre til dette, men du skal have en arkitektur der understøtter det.

 

Den tredie keynote taler var John Crawford fra IBM North East Europes afdeling for Healthcare Solutions. Han talte om 'The Evolution of eHealth

 

I: Hvad er de vigtigste sundheds-IT initiativer/udvikling inden for det sidste år?

Det jeg beskrev med UPMC (http://smartroomsolutions.com/Pages/Default.aspx) med ideen om et smart room og et andet selskab Cetrea (http://www.cetrea.com/) har noget lignende med tryk følsomme skærme. Jeg tror at det er kombinationen af at bruge information om position, hvor folk er, hvor udstyret er og sammensætte dette med patient information i behandlings situationen (at the point of care). Det er virkeligt interessant fordi typisk, så arbejder du enten med patienten eller du sidder ved keyboarded og selvom der er computere på hjul som man kan få på hospitaler, så kommer det i vejen for patient behandlingen. Så jeg tror at indenfor hospitals settingen er ideen om at bruge ambient inteligens om hvem er i lokalet, hvad deres rolle er, hvad de gør der og kombinere det med patient information i behandlings situationen det er en meget vigtig udvikling.

Udenfor hospitalet er en af de vigtigste udviklinger ideen om at sammenkæde primær og sekundær sektor behandlere på en mere sammenhængende måde med akut hospitaler. Idag i de fleste lande, hvis du bliver henvist til en specialist gøres det oftest med et 'brev' (letter) ikke elektronisk. Hvis du bliver udskrevet igen kommer der et brev tilbage. Det er væsentlig at få systemer sat på plads med øjeblikkelig valg af specialist, øjeblikkelig booking af aftaler, at lægerne ser udskrivningspapirene komme tilbage elektronisk til primær sektor behandlingen. Dette er også en ret vigtig udvikling.

 

I: Hvad er de største udfordringer for de næste år?

Den største udfordring er hvordan sundheds IT bliver finansieret (funded) og hvor lang tid det tager før man ser fordelene ved sundheds IT. Mange studier er blevet lavet der viser at hvis du kan tage et langsigtet perspektiv af investeringen kan 'payback' være signifikant, hvis du tillader det at køre i 5-10 år. Problemet er at i det nuværende 'klima' hvor sundheds omkostningerne er indskrænkede eller enda reduceret i nogle lande ser folk ikke til IT for at løse problemerne fordi det ikke løser den kortsigtede krise, men det kan løse krisen på det lange sigt i forhold til mere (affordable) behandling. En stort udfordring vil blive at retfærdiggøre sundhed-IT-investeringer og her er der brug for mere evidens, mere præcise cost-benefit beregninger og også fra lægernes perspektiv. Jeg tror læger og sygeplejesker vi bruge teknologi hvis de mener det vil være en fordel for (will benefit) patienten, hvis de mener det vil gøre behandlingen bedre, men de er meget drevet at behovet for evidens om hvorfor det vil gøre det bedre, så læger var nogen af de tidlige 'adopters' af personsøgere (pager). Teknologi der giver menig bruger de. Men jeg tror at med mange e-sundheds innovationer er det svært at overtale dem til at bruge det nu, de vil vente til evidensen bygges op. Så vi har brug for flere evangalister, flere tidlige 'adopters' som selv er læger fordi, hvis man finde ud af at disse tidlige 'adopters' får fordele (benefits) så får man hurtigere diffusion af disse ideer. Hvis du skal sælge det til alle er det meget vanskeligt.

 

I: Det er vel også et problem at regeringer generelt sidder i fire år og vil se resultater inden for disse år?

Ikke så meget for hospitals-IT, men hvis man ser på e-sundheds infrastruktur. Det handler mest om 'connectivity'. Det regeringen bruger penge på er designet til at samle de eksisterende sundheds systemer så du ender med noget der har mere iboende værdi. Politikere vil hellere åbne et nyt hospital og blive fotograferet stående udenfor dette end bruge samme mængde penge på en e-sundheds-forbedringer på landsplan fordi de er på en måde usynligt indtil det bliver brugt af læger, sygeplejersker og patienter

 

I: I danmark taler man om samarbejde mellem regionerne, men hvordan kan man lærer af de internationale erfaringer?

 

EU kan ikke blande sig i sundhedsvæsnet i medlems landene, så alt EU kan gøre for virkelig at forbedre 'addoption' af e-sundhed er at samle de rigtige mennesker og publicere information om best practices om succesfulde projekter og det er det de gør. EU kommisionen er en meget god kilde til information om hvad der sker i andre lande. Et problem er at, selvom du kan se hvad der sker i andre lande vil folk ofte sige ... det er en god ide i sverige, men det vil ikke virke i Danmark eller det er en god ide i Skotland, men det vil ikke virke i nord irland. Fordi alle mener de har noget (distinctive) særligt ved sig, så selvom ... I Danmark har i gjort mange (great) ting med at jeres sundhedsvæsen er understøttet af IT i 15 år eller mere, men alligevel har ingen af disse ting rigtig fundet vej, selv ud i nabo lande som sverige, norge, tyskland, UK. Så selvom du kan finde gode ideer, er det folk oftest gøre at sige; det vil ikke virke for mig, men jeg kan tage nogle af ideerne og jeg kan gøre det selv i mit land. Dette sker også i regioner. Selv regioner i samme land kigger på hinanden og tager til de samme konferencer og præssentere for hinanden, men du får ikke hurtig spredning (diffusion) selv mellem regioner.  Det der vil forbedre det er at lægge mærke (payign attention) til hvad EU kommisionen forsøger at gøre i forbindelse med at få lande til at samarbejde ved at bruge projekter som epSOS(http://www.epsos.eu/) og 'Renewing Health' (http://www.renewinghealth.eu/) så de for første gang begynder at tale sammen om hvordan de kan få deres sundheds systemer hæftet sammen (connected). Det er vigtigt fordi ting der fungere mellem lande kan også finde vej ind i lande. Hvis du fx er med i EPSOS projektet skal du finde et 'summary care record' der kan overføres. Så du kan tage nogle af ideerne fra EPSOS. Det er et godt sted at begynde: hvorfor skaber vi ikke en ensartet 'summary care record' og lad os ikke genopfinde en måde at gøre det i hvert enkelt land, lad os have nogle standard software komponenter der tillader at gøre dette hurtigt. Man kan tage erfaringer fra disse tværeuropiske projekter.

Det andet er spørgsmålet om standardisering. Et af problemerne med e-sundhed har været mangel på 'adoption' af standarder. Alle takler problemerne på mange forskellige måder. Men hvis vi får mere standardisering omkring sundheds informations udveksling ved brug af noget af det IHE (http://www.ihe.net/profiles/) med XDS profiler og forsøg på standardisere hvordan medicinske dokumenter bliver publiseret, hvis du lægger mærke til hvad Continua (http://www.continuaalliance.org/index.html) gør med Tele sundhed og standardisering der vil det være mere muigt at 'løfte og sætte' (lift and drop) løsinger fra et land til et andet, hvis de er baseret på åbne standarder.

 

Vagn Nielsen, afdelingschef, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Paneldiskussionen med tema: "E-sundhed de kommende år - hvad bliver vigtigt?" samt foredrag: Visionen om ét sammenhængende dansk sundhedsvæsen – perspektiver på informationsteknologiens rolle

 

Spg 1:Hvad ser du som de væsentligste bidrag til dansk sundheds-it inden for det sidste år?

Svar:Aftalen om Sundheds-it mellem regeringen og Danske Regioner er helt central. Den giver både en klar arbejdsdeling og en klar arbejdsplan for de kommende år. Nu handler det sådan set bare om at trække i arbejdstøjet. Regionerne har med etableringen af RSI sendt et klart signal om, at de på tværs af regionerne vil sikre større sammenhæng i løsningerne på IT-området.

Spg 2:Hvad mener du, vi kan lære af de internationale erfaringer?

Svar:Man kan altid lære af andre, men udlandet kan generelt lære mere af Danmark, end vi kan lære af dem. Vi er internationalt set meget langt fremme. Vi kan især lære af dem, der kan få sammenhængen mellem systemer, aktører og patienter til at fungere. Hvad nytter det, at vi kan udvikle gode it-løsninger, hvis vi gør det i hver sin silo, så medarbejderne bliver frustrerede, og patienterne ikke får noget ud af det?

 

Spg 3:Hvad er lige nu den største udfordring for dansk sundheds-it?

Svar:Det er samarbejde og koordinering. Der er jo næsten ingen begrænsninger på, hvad man teknisk set kan løse. Prøven bliver vores evne til at designe løsningerne og få dem til at spille sammen, så patienter og medarbejdere kan mærke forbedringerne.

Spg 4:Hvor tror du, at dansk sundheds-it er om 3 år?

Svar:Vi er helt fremme i front på nuværende tidspunkt. Det tror jeg også, at vi er om tre år. Allerede i 2013 vil vi jo have en fuldt konsolideret EPJ i alle regioner og et nationalt patientindeks. Fremadrettet kommer der desuden til at ske en enorm forbedring af det danske sundhedslandskab med bl.a. specialeplanlægningen, sygehusinvesteringerne og forbedringerne af akutberedskabet og de nære tilbud. Vi skal have it til at støtte op om medarbejdernes arbejde og patienternes forløb hele vejen, og så vil hele verden kommer hertil for at lære af os.

Spg 5:På hvilken måde vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet bidrage til denne udvikling?

Svar:Vores opgave er, at fastsætte de nationale standarder, udmønte prioriterede tværgående initiativer og sikre sammenhængen mellem udviklingen og de strategier, vi har lagt. For at løfte de opgaver organiserer vi os på en helt ny måde inden for ministeriet. Den nye organisering kommer til at hedde NSI, Nationalt Sundheds-it, og jeg regner med, den er klar ved årsskiftet. Desuden bliver ministeriet formand for en ny bestyrelse, der skal rådgive ministeren. Bestyrelsen er et samarbejde med Danske Regioner og KL.

 

Fem hurtige spørgsmål fra Gert Galster

Lisbeth Nielsen, Kontorchef i Danske Regioner. Foredrag: 'Et Nationalt Overblik' samt deltager i paneldiskussionen: 'Tema: E-Sundhed de kommende år -hvad bliver vigtigt?'

==========================================================

Spg 1: Hvad ser du som de væsentligste bidrag til dansk sundheds-it indenfor det sidste år?

Svar: Det er først og fremmest dannelsen af RSI - at regionerne har en aftale om samarbejde mod fælles mål som det er formuleret i pejlemærkerne. Det er klart at ikke alle regioner starter RSI-samarbejdet fra samme niveau, men selve enigheden om samarbejde ud fra en følg-eller-forklar-politik er et afgørende bidrag til dansk sundheds-it.

Spg 2: Hvad mener du, vi kan lære af de internationale erfaringer?

Svar:Et af de væsentlige bidrag er nok erfaringer med stor-skala implementering af sundheds-it. Det er erfaringer, som vi - alene på grund af landets størrelse - aldrig vil kunne få her.

Spg 3: Hvad er lige nu den største udfordring for dansk sundheds-it?

Svar:Der ligger en stor udfordring i at bygge workflow ind i sundheds-it - så it fungerer som støtte og styring af de meget komplicerede processer, som foregår i klinikken. Hvis it blot skulle være til dokumentation, ville udfordringen ikke være nær så stor, men at fremstille og implementere it, som er nært knyttet til arbejdsgange er en stor - og ikke mindst organisatorisk - udfordring.

Spg 4: Hvor tror du at dansk sundheds-it er om 3 år?

Svar:Jeg tror at regionerne er konsoliderede - eller i hvert fald meget tæt på at være det. Og forhåbentligt er vi mere agile - forstået som, at systemerne bliver mere konfigurerbare, så vi lettere og hurtigere kan tilpasse systemerne til brugernes ønsker.

Spg 5: På hvilken måde vil Danske Regioner bidrage til denne udvikling?

Svar: Ved at sigte efter pejlemærkerne og styrke samarbejdet gennem RSI. Det er desuden vigtigt at få øget integration mellem primær- og sekundærsektoren, og sundheds-it er et centralt værktøj hertil.

==========================================================================

To hurtige spørgsmål fra Gert Galster

Michael S. Hansen, IT-direktør i Region Sjælland og repræsentant for RSI. Foredrag: Deltager i Paneldiskussion med temaet ' E-sundhed de kommende år -hvad bliver vigtigt?:

========================================================================================= 

Spg 1: Hvad ser du som de væsentligste bidrag til dansk sundheds-it indenfor det sidste år?

Svar: For regionernes vedkommende er det uden tvivl RSI-samarbejdet og fastlæggelsen af pejlemærkerne. Det er en vigtig nyskabelse - ikke blot samarbejdet, men i højere grad det paradigmeskift, som ligger til grund for det, nemlig at regionerne flytter sig fra et forvaltnings-paradigme til et service-paradigme, hvor kravene til og udfordringerne ved frembringelsen af service i virkeligheden er næsten ens.

Spg 2:Hvad mener du, vi kan lære af de internationale erfaringer?

Svar: Masser! Vi er vidne til en teknologirevolution, hvor vi internationalt ser en række spændende tiltag - specielt indenfor telemedicin, som - alene på grund af demografien - må forventes fremover at spille en meget betydelig rolle. Vi har dog her i landet én væsentlig barriere, som alvorligt hindrer udbredelse af telemedicinske tiltag, nemlig afregningsmodellen, hvor man bliver belønnet for at få patienten hen til sygehuset, men ikke for at behandle og monitorere patienten i eget hjem. Der mangler ordentlige økonomiske incitamenter for at udbrede telemedicin.

Vi ser også i udlandet implementering af kliniske systemer i en skala og på en måde, som inspirerer til at overveje, om man med øget anvendelse af sundhedsinformatik kan organisere sundhedsvæsnet på bedre måder.